×

Terrassevarmer: el, gas eller infrarød – sådan vælger du rigtigt

Terrassevarmer: el, gas eller infrarød - sådan vælger du rigtigt

Terrassevarmer: el, gas eller infrarød – sådan vælger du rigtigt

Hurtigt valg: Hvilken terrassevarmer passer til din altan eller terrasse?

Til de fleste danske altaner og mindre terrasser er en elektrisk infrarød terrassevarmer det bedste valg. Den er billigere i drift end gas på små arealer, larmer mindre, er nem at styre og mere nabovenlig. Gas giver først mening, hvis du har en stor, åben terrasse, god afstand til huset og naboer – og kan leve med højere forbrug og mere sikkerhedsfokus.

Hvis vi skærer det helt ind til benet:

Situation Anbefalet type Kort forklaring
Lille altan (3 – 8 m²) i etageejendom El / infrarød væg- eller loftmodel Nabovenlig, stille, målrettet varme. Tjek altid husorden først.
Mindre terrasse (10 – 20 m²) i læ eller under overdækning El / infrarød, 1.500 – 2.000 W God styring, fin driftsøkonomi, særligt effektiv i læ.
Overdækket terrasse/pergola, ofte brugt Fastmonteret infrarød elvarmer Høj virkningsgrad, nem at integrere med lys og el i konstruktionen.
Stor, åben terrasse (>25 – 30 m²) uden meget læ Gas (10 – 13 kW) + læskærme Meget varmeeffekt, men dyrere og mere vindfølsom.
Café-/festbrug, midlertidig opvarmning af mange gæster Ofte gas, evt. kombineret med el/infrarød Fleksibel placering, høj effekt, ikke så nabo- eller miljøvenlig.

Har du allerede en overdækning eller pergola, er el/infrarød næsten altid det mest fornuftige – både på komfort, pris og miljø. Overvejer du samtidig ekstra udendørs strøm, kan du med fordel kigge på, hvordan du planlægger el til pergola og terrasse, så stik, lys og varme spiller sammen.

El, gas og infrarød – hvad er forskellen i praksis?

El/infrarød terrassevarmere varmer primært dig og de overflader, strålerne rammer, mens gasvarmere i højere grad varmer luften omkring dig. I dansk vind og på åbne terrasser betyder det, at en stor del af varmen fra gas forsvinder op i luften, mens infrarød varme opleves mere direkte og effektiv, især i læ og under overdækning.

El-terrassevarmer (klassisk varmelegeme)

De klassiske elmodeller har et varmelegeme, der bliver varmt og afgiver varme som både stråling og konvektionsvarme (varm luft). De:

  • er nemme at tilslutte, hvis du har en udendørs stikkontakt
  • fylder ofte mindre end gasvarmere
  • kan være lidt langsommere end kortbølge-infrarød til at give fuld varme
  • varmer luften mere end de mest målrettede infrarøde modeller

Infrarød terrassevarmer (oftest el-baseret)

En infrarød terrassevarmer er stadig en elvarmer, men teknologien er anderledes. Her udnytter man infrarøde stråler til at varme personer og flader direkte – lidt som solen på en kølig forårsdag. Fordelene er typisk:

  • meget høj energiudnyttelse, ofte 80 – 90 %, i nogle modeller op til omkring 92 %
  • hurtig varme, fordi strålerne rammer dig direkte
  • mindre følsomhed for vind, fordi du ikke er afhængig af varm luft omkring dig
  • god egnethed til overdækkede terrasser og pergolaer

Der findes forskellige “bølgelængder” (IR-A, IR-B, IR-C). Kortbølge (IR-A) giver meget direkte varme, men også et tydeligt rødt/gyldent lys. Mange nyeste modeller er “no-glare” eller “low-glare”, hvor lyset er dæmpet, så du ikke føler, du sidder under en projektør.

Gas-terrassevarmer

Gasvarmere forbrænder propan eller butan og laver flammevarme, som i høj grad varmer luften omkring dig. Det giver:

  • høj effekt (typisk 10 – 13 kW), som kan mærkes på store, åbne terrasser
  • større tab i vind, fordi varm luft blæser væk
  • ofte lavere energiudnyttelse, fx omkring 40 – 50 % i visse løsninger
  • behov for god afstand til brændbart materiale og rigelig ventilation

Gas er oplagt på store, åbne arealer, hvor du enten ikke har strøm, eller hvor du hurtigt vil kunne varme et større område op. Til almindelige private terrasser og altaner er el/infrarød dog oftest både mere behageligt og mere økonomisk.

Hvad koster en terrassevarmer i drift?

En el-terrassevarmer koster typisk få kroner i timen at have tændt, mens en gasvarmer oftere lander højere pr. time. Den konkrete pris afhænger især af effekt (kW), hvor mange timer du bruger den, og den aktuelle el- eller gaspris.

Sådan regner du pris pr. time på el

Metoden til el er enkel:

  • Effekt (W) omregnes til kW ved at dele med 1.000
  • kW × timer × elpris pr. kWh = driftspris

Eksempel med en 1.800 W infrarød terrassevarmer:

  • 1.800 W = 1,8 kW
  • 1,8 kW × 1 time = 1,8 kWh
  • Hvis vi antager en elpris på ca. 2,50 kr./kWh, giver det 1,8 × 2,50 ≈ 4,50 kr. pr. time

Skifter elprisen, flytter tallet sig tilsvarende. Ligger din elpris lavere end 2,50 kr., bliver timeprisen lavere – og omvendt.

Sådan regner du pris pr. time på gas

Gas er lidt mere uensartet, fordi modellerne bruger forskellig mængde gas pr. time. Den typiske fremgangsmåde er:

  • find varmerens forbrug i kg gas pr. time (står i manual eller datablad)
  • gange det med kiloprisen på gas

Eksempel: En gasvarmer bruger 0,8 kg gas i timen, og gas koster 30 kr./kg:

  • 0,8 kg × 30 kr. ≈ 24 kr. pr. time

Nogle modeller bruger mindre, andre mere. Men det er ikke urealistisk, at du ender i området 10 – 25 kr. pr. time med gas mod ofte 2 – 7 kr. pr. time med el til almindelig privat brug.

Hvad betyder det for din økonomi?

Til en lille terrasse eller altan vil el/infrarød næsten altid være mest fornuftig i driftsøkonomi, netop fordi effektbehovet er relativt lavt. Skal du varme en stor, åben terrasse op, kan gas trods en højere timepris være den eneste realistiske måde at få varme nok på – men det koster så også mere pr. aften.

Vil du regne på, hvad varmen betyder i det samlede terrassebudget, kan det være nyttigt at sammenholde forbruget med de øvrige poster i uderummet, fx som i vores generelle guides om budget og prisniveauer.

Hvor mange watt skal din terrassevarmer have?

Til små altaner rækker ofte 700 – 1.200 W, mens mindre terrasser typisk ligger omkring 1.500 – 2.000 W. Store, åbne terrasser kan kræve flere enheder eller gasvarmere på 10 – 13 kW, hvis varmen skal mærkes, når det er køligt.

Tommelfingerregler for effekt

En praktisk tommelfingerregel for el/infrarød er:

  • 150 – 250 W pr. m² i læ eller under overdækning

Konkrete scenarier kunne være:

  • Lille altan (3 – 8 m²): 700 – 1.000 W infrarød, evt. én kompakt væg- eller loftmodel
  • Mindre terrasse (10 – 15 m²) i rimelig læ: 1.500 – 2.000 W, ofte én lidt kraftigere varmer eller to mindre
  • Mellemstor terrasse (15 – 25 m²) delvist åben: 2.000 – 3.000 W fordelt på 2 enheder, afhængigt af siddepladser og læ
  • Stor, åben terrasse (>25 – 30 m²): typisk gasvarmer(e) på 10 – 13 kW plus læskærme

Montagehøjde og placering

Effekt er kun halvdelen af historien. Placering betyder mindst lige så meget:

  • mange el/infrarøde modeller virker bedst monteret i ca. 2 – 2,5 m højde
  • hænger den for højt, spredes varmen for meget
  • sidder den for lavt, kan den føles skarp og blændende

De fleste producenter anbefaler fri afstand på omkring 50 – 70 cm til loft, tag og sider – men du skal altid følge den konkrete modelvejledning. Har du en overdækket terrasse, giver det god mening at tænke varmeren ind sammen med både lys og taghøjde. Se fx, hvordan tagvalg og opbygning påvirker plads og komfort i vores guide om overdækket terrasse.

Sikkerhed: IP-klasse, elinstallation og afstande

Udendørs terrassevarmere skal både kunne tåle vejr og være monteret sikkert. Vælg en passende IP-klasse til placeringen, sørg for jordet, stænktæt stikkontakt og hold god afstand til brændbart materiale. Gas må kun bruges udendørs og kræver ekstra opmærksomhed på ventilation.

IP-klassificering – hvor tæt på vejr og vand står varmeren?

IP-klassen fortæller, hvor godt en el-enhed er beskyttet mod støv og vand. Som tommelfingerregel til terrassevarmere:

  • IP24: stænktæt, typisk til beskyttede, overdækkede placeringer
  • IP44: tåler stænk fra alle sider, egnet til mere udsatte steder
  • IP55 – IP65: høj beskyttelse mod støv og vandstråler, til meget udsatte eller åbne placeringer

Jo mere udsat din terrasse er for regn og blæst, jo højere IP-klasse bør du sigte efter. Vil du nørde IP lidt mere detaljeret, kan du dykke ned i vores guide om IP-klasser under terrasseoverdækning.

Strømforsyning: stikkontakt og HPFI-relæ

En udendørs el-terrassevarmer skal have:

  • jordet udendørs stikkontakt
  • stænktæt dæksel på stikkontakten
  • beskyttelse via HPFI-relæ i el-tavlen

Er du i tvivl om, om din installation kan klare en stor elvarmer, eller vil du have fast installation i stedet for stikprop, bør du tale med en autoriseret elektriker. Især hvis du samtidig lægger ekstra lys og stikkontakter ud, er det en god idé at planlægge det hele samlet. Her kan du få inspiration i guiden om el til pergola og terrasse.

Sikkerhedsafstande og brændbart materiale

Både el- og gasvarmere bliver varme i drift. Som udgangspunkt:

  • hold mindst 50 – 70 cm afstand til loft, vægge, markiser og andre overflader
  • stil aldrig en gasflaske direkte op ad brændbart materiale
  • bloker ikke ventilationsåbninger og luftcirkulation omkring varmeren

Producentens anvisninger gælder altid før tommelfingerregler. Har du en pergola eller terrasseoverdækning af træ eller plast, er det ekstra vigtigt at tage højde for afstand, brandsikkerhed og forsikringskrav – samme logik som ved grill og pizzaovn under tag.

Må du have terrassevarmer på altanen?

Terrassevarmere kan som udgangspunkt godt bruges på altaner, men husorden, ejer- eller andelsforening og udlejer kan forbyde eller begrænse dem. Gas er ofte udelukket eller stærkt begrænset, mens el/infrarød typisk er lettest at få lov til.

Tre ting du altid skal tjekke, før du køber

  1. Husorden: Står der noget specifikt om terrassevarmere, gasflasker, åben ild eller brandrisiko?
  2. Ejer-/andelsforening eller udlejer: Send gerne en kort mail og få et skriftligt svar, hvis der er tvivl. Det er rarere end en sur nabo eller et påbud senere.
  3. Brand- og sikkerhedsforhold: Små altaner med trægulv, markiser og tæt på naboens altan kræver ekstra omtanke.

El vs gas på altan

  • El/infrarød er som regel det eneste realistiske valg på altaner i etagebyggeri. Den er stille, kan målrettes siddeområdet og kræver ingen opbevaring af gasflasker.
  • Gas må kun bruges udendørs og med god ventilation. Mange foreninger tillader slet ikke gasflasker på altaner af brandsikkerhedsgrunde.

Uanset type bør du tænke på, hvordan varme, lys og lyd påvirker naboerne. På altaner kan selv små gener føles store, fordi man sidder så tæt. Derfor er el/infrarød med dæmpet lys og moderat effekt igen det mest oplagte valg.

Vind, støj og lys: Komfort og nabovenlighed

I tæt bebyggelse kan komfort handle lige så meget om vind, støj og lys som om varme. Infrarøde elvarmere er ofte mest nabovenlige, fordi de er stille, målrettede og kan leveres i no-glare modeller, der ikke oversvømmer altanen med orange lys.

Vind og læ

Vind er terrassevarmerens værste fjende, især når du varmer luft op. Derfor:

  • er gas mest følsom for blæst – en del af varmen forsvinder simpelthen op i luften
  • klarer infrarød sig bedre i vind, fordi varmen kommer som stråling direkte på kroppen
  • får du langt mere ud af enhver varmer, hvis du har læhegn, glasafskærmning eller en pergola omkring

Vil du arbejde målrettet med læ, uden at terrassen føles helt lukket, kan du hente idéer i vores guide om læ og skygge på terrassen.

Lys: no-glare vs “grillhytte-effekt”

Mange ældre infrarøde modeller udsender et kraftigt rødt eller orange lys. Det kan være hyggeligt i små doser, men også ret dominerende. Nyere modeller tilbyder:

  • no-glare eller low-glare rør, hvor lyset er kraftigt dæmpet
  • varmere i diskrete farver, som falder ind i konstruktionen

På små altaner og under lave overdækninger er det ofte værd at betale lidt ekstra for en no-glare model, så du bevarer den hyggelige belysning, du måske allerede har lavet under taget. Se evt. hvordan lys og varme spiller sammen i vores artikler om lys i pergolaen og lys under terrasseoverdækning.

Støj og nabovenlighed

El- og infrarøde terrassevarmere er som regel stort set lydløse. Gasvarmere kan:

  • give en svag susen fra flammen
  • have tændingslyde og eventuelt lidt metal-klirren, når de bliver varme og køler ned

Støjen er sjældent voldsom, men i stille aftener med åbne altandøre hos naboerne kan det høres. Skal du bruge varmen tæt på soveværelser eller i tæt rækkehuskvarter, peger pilen igen på el/infrarød.

Miljø og totaløkonomi: Hvad betaler du i længden?

Til almindelige private altaner og terrasser er el/infrarød normalt både det mest energieffektive og det bedste valg i totaløkonomi over flere sæsoner. Gas kan give meget varme på én gang, men bruger mere energi per oplevet varmekomfort og kræver løbende påfyldning.

Energieffektivitet

Grov sammenligning:

  • Infrarød el: typisk 80 – 90 % energiudnyttelse, i nogle tilfælde op mod ca. 92 %
  • Almindelig elvarmer: også høj udnyttelse, men ofte lidt mere varme i luften og mindre direkte
  • Gas: ofte omkring 40 – 50 % i åbne løsninger, fordi en del varme forsvinder i luften

Jo bedre din terrasse er beskyttet mod vind og regn, jo mere får du ud af en infrarød el-løsning, både på miljø og pengepung.

Levetid og vedligehold

En kvalitets el/infrarød terrassevarmer kan typisk holde mange sæsoner, ofte 5 – 10 år eller mere, hvis du:

  • vælger en model med ordentlig IP-klasse
  • beskytter den mod konstant regn, fx under overdækning
  • slukker helt og opbevarer den tørt uden for sæsonen

Gasvarmere slider på brænder og metaldele pga. varme og vejr. De kan også holde længe, men kræver lidt mere løbende vedligehold og efterseelse af gasdele.

Totaløkonomi over 3 – 5 sæsoner

Når du sammenligner, så kig på:

  • Indkøbspris – gas er ofte dyrere i anskaffelse end en enkel elvarmer
  • Driftspris pr. time – el er typisk lavere på små/mellemstore arealer
  • Levetid – hvor længe holder rør, varmelegemer og kabinet?
  • Brugshyppighed – er det hver weekend, eller kun få gange om året?

Bruger du varmeren ofte i skuldersæsonerne (forår/efterår), tipper regnestykket næsten altid til fordel for en god infrarød elvarmer. Bruger du kun varme få gange om året på en kæmpe terrasse til store fester, kan gas stadig være fin – men så er det mere et spørgsmål om bekvemmelighed end om økonomi.

Vil du se, hvordan varmedelen spiller sammen med resten af dit projektbudget, kan du med fordel sammenligne med de øvrige investeringer i uderummet, fx en pergola eller overdækning, som i sig selv sænker varmebehovet betydeligt.

Kort opsummering: Sådan vælger du terrassevarmer uden at fortryde

Hvis vi samler det hele:

  • Altan og lille terrasse: Vælg el/infrarød. Tjek husorden, gå efter 700 – 2.000 W afhængigt af areal, og prioritér no-glare og god IP-klasse.
  • Overdækket terrasse eller pergola: Fastmonteret infrarød elvarmer er næsten altid det bedste valg. Planlæg strøm, IP og afstande ordentligt.
  • Stor, åben terrasse: Overvej gas, men vær opmærksom på forbrug, vind, støj og sikkerhed. Læskærme kan halvere dit varmebehov.
  • Økonomi og miljø: El/infrarød er typisk billigst i drift og mest energieffektiv til almindelige hjem.
  • Sikkerhed: Hold afstande, vælg korrekt IP, brug jordet udendørs stikkontakt og følg altid producentens anvisninger.

Når du først har styr på areal, læ, strøm og regler, er resten mest et spørgsmål om komfort og design. Så er du godt på vej til flere brugbare aftener på terrassen uden at få ondt i hverken samvittighed eller elregning.

En god tommelfingerregel er: under overdækning eller i læ cirka 100-150 W pr. m², og på åbne, vindudsatte arealer typisk 200-300 W pr. m² eller overvej gas. Eksempel: en overdækket terrasse på 12 m² klarer ofte 1,2-1,8 kW, så en 1.500 W varmer er et fint udgangspunkt. Juster op ved meget vind eller hvis folk sidder langt fra varmekilden.
En enkelt 1.500-2.000 W varmer kan ofte køre på et almindeligt udendørsstik, men undgå forlængerledninger og delte kurser. Har du flere varmere eller planlægger fastmontering i pergola, så få en autoriseret elektriker til at lave en dedikeret kursus, korrekt IP-stik og jordfejlbryder.
Følg altid producentens anvisninger, men som tommelfingerregel monteres infrarøde varmere typisk 2-2,5 m over gulv. Hold frit rum over og rundt om varmeren - ofte mindst 30-60 cm til loft eller brændbart materiale; gasmodeller kræver væsentligt større friafstand og stabilt underlag.
Rengør reflektor og glas/elementer regelmæssigt, tjek kabler og beslag årligt, og sørg for korrekt afdækning eller opbevaring i hårdt vejr eller om vinteren. Udskift slidte dele efter producentens anbefalinger, så effekten og sikkerheden bevares.

Rasmus Brøndum er uddannet bygningskonstruktør og har brugt over 25 år på at arbejde med småhusbyggeri, terrasser og udendørs konstruktioner i danske haver. Efter mange år som rådgiver og byggeleder valgte han at skrue ned for de store projekter og op for det, han virkelig brænder for: at hjælpe husejere med at få mere glæde ud af deres haver og terrasser.

Han har selv forvandlet sin egen 70’er parcelhushave fra trist græsplæne til et uderum med pergola, overdækket terrasse, udekøkken og små lækroge, der fungerer i alt fra stille hverdage til store familiegrill. Undervejs har han lavet alle klassiske fejl – og det er netop de erfaringer, han øser af, når han skriver om pergolaer, terrasseoverdækninger og uderum på Pergolatilbud.dk.

I sine artikler kombinerer Rasmus solid byggeteknisk viden med en meget praktisk og jordnær tilgang: Hvad koster det? Hvor svært er det? Hvad kan du realistisk selv, og hvornår giver det mening at ringe til en håndværker? Han er optaget af at finde løsninger, der passer til almindelige danske haver, almindelige budgetter og almindeligt vejr – ikke glittede katalogbilleder.

Når han ikke måler op, tegner skitser eller tester nye løsninger i egen have, brygger han små portioner øl i garagen, spiller guitar i stuen og tager korte ture til vestkysten for at få vind i håret og nye idéer til enkle, robuste uderum. For Rasmus handler det ikke om den perfekte have, men om at skabe steder, man faktisk bruger.

Send kommentar

You May Have Missed